ALLE KVINDER DØR, MEN IKKE ALLE KVINDER LEVER
Emma Bovary er vandret gennem historien og op på scenen foran os. Fortællingen om kvinden, der overskrider tiden og rummets bestemmelser. “Madame Bovary, c’est moi”

Emma drømmer. Emma gifter sig. Emma griner. Emma elsker. Emma er ulykkelig. Emma er lykkelig. Emma begærer. Emma græder. Emma er euforisk. Emma flygter.

Kan man have en følelse af at blive berørt uden at blive berørt?
Hvordan understøtter man uden at overstøtte?
Hvordan forstår vi overflod?
Hvad sker der i forholdet mellem det konkrete og abstrakte rum?
Hvordan kan arketyper bruges til at undersøge kulturelle strukturer?
Hvordan får man noget rundt til at ligne en perle?
Hvordan kan man udfordre sin egen virkelighed?
Ser I mig?
Hvordan kan refleksivt arbejde udgøre en metode?
Kan man grine sig selv ihjel?